|

En førromersk jernaldergård ved Sdr. Stenderup
Arkæologer fra Arkæologi-Haderslev har i slutningen af september 2009 foretaget en mindre udgravning ved Sønderskovhus (Sdr. Stenderup), forud for anlæggelsen af en sø. På lokaliteten blev der fundet en hustomt fra førromersk jernalder, der er den ældste del af jernalderen i Danmark (500 f.Kr. til år 0).
Der blev også fundet et antal gruber, deriblandt en mulig brøndnedgravning og en grube, der tolkes som en form for ovn. I gruberne blev der fundet en stor mængde potteskår fra perioden, en ildbuk samt en del brændte knogler. Det er muligt, at der er rester af hør fra tekstilproduktion i en af gruberne, i så fald et sjældent og bemærkelsesværdigt fund.

Arne ved en grube

Klaus og Arne ved mulig brønd

Ildbuk

Erling
|