På museet har du mulighed for digitalt og med graveske at udgrave Skrydstrupkvinden på ny.
I "Den digitale gravhøj" forenes hele tre ting:
Arkæologien, som er museets fagområde
Genstanden, som er Skrydstrupkvinden
Nye interaktive og digitale formidlingsmetoder
I gravhøjen dukker genstandene op af mulden som billeder. De projiceres over på storskærm. På skærmen kan man vælge mellem tre informationer pr. genstand. Når man har udgravet fem genstande, printer man sin historie ud. I graven findes 13 genstande, alle med relation til Skrydstrupkvinden. Vil man finde alle 13 må man altså i gang med skeen flere gange.
i
oldtidsudstillingen
fortælles indvidere om: Flintflækker fra Danmarks ældste grav fra Hammelev.
Jægerstenalderen fra de første mennesker til ca. 4000 f.Kr.
Ved jagt, fiskeri og indsamling skaffede man sig føden i jægerstenalderen. Danmarks måske ældste stenredskaber fra Høkkelbjerg og Vejstrupskov er muligvis de ældste spor af mennesker i området. Fra tiden efter sidste istid til ca. 4000 f.Kr. udviklede landskabet og naturen sig fra et arktisk klima til et varmt og fugtigt atlantisk klima, hvor landet blev dækket af tætte urskove. Bopladserne fandtes såvel inde i landet langs vandløb og søer og ved kysten.
Vedsted-dyssen i rekonstruktion.
Bondestenalderen ca. 4000 - 1800 f.Kr.
Ca. 4000 f.Kr. begyndte menneskene at fælde urskoven og at så korn i rydningerne. Man fik også køer, får, geder og grise - kort sagt, man blev bønder. Den slebne flintøkse præger denne lange periode, men også dysser og jættestuer og senere højbegravelser viser menneskets tilstedeværelse. Sidst i perioden dukkede kobber- og bronzeting op i Danmark. Flintsmedene forsøgte på bedste vis ved at fremstille utroligt flotte flintdolke at hamle op med det nye metal, men efterhånden overtog bronzen pladsen som materiale til våben og redskaber.
Bronzeragekniv dekoreret med skibsmotiver.
Bronzealderen 1800-500 f.Kr
Smykker og våben fremstilledes nu af bronze, som måtte importeres fra fjerne egne af Europa. Fra den ældre bronzealder findes begravelser i egekister, som blev hensat i store gravhøje. Senere blev urnegrave den foretrukne begravelsesform. Oldsager af guld viser sig nu i større mængde.
Krigeren og hans kone, jernalderen.
Jernalderen ca. 500 f.Kr. - 750 e.Kr.
Jernalderens landsbyer og gårde ligger tæt overalt i Sønderjylland. I de første ca. 5 århundreder var urnegravene med et forholdsvis pauvert indhold enerådende. Til gengæld samlede de sig til gravpladser med op til 1500 grave. Senere dukkede skeletgravene op igen og nogle af gravene blev klart rigere end de øvrige. Samfundet var under forvandling og tiden prægedes af krige, befæstninger af grænser og ofre af krigsbytte.
Barsø-båden, en stammebåd fra vikingetiden.
Vikingetiden
750-1050e.Kr.
Befolkningen søgte ud, handlede, bosatte og plyndrede. Men de fleste blev hjemme og fortsatte deres hidtidige liv som bønder.
Hvorfor Skrydstrupkvinden?
Skrydstrupkvinden levede og døde i bronzealderen. Hun blev begravet i en 2 m høj gravhøj vest for Vojens en sommerdag for mere end 3200 år siden og siden fundet og udgravet under stor bevågenhed i sommeren 1935.
Skrydstrupkvinden markerer en betydningsfuld milepæl i den sønderjyske kultur- og identitetshistorie. Hun er dog også et nationalt klenodie, som derfor er hjemmehørende på Nationalmuseet. Kun én gang siden 1935, hvor hun blev fundet, har hun været uden for Nationalmuseet. Det var i 2006-2007, hvor Arkæologi Haderslev fik lov at tage hende ”hjem til Sønderjylland” i forbindelse med en særudstilling.
Arkæologi Haderslev ville gerne have beholdt hende. Men da dette ikke er muligt har museet nu fået muligheden for at formidle historien om hende ved hjælp af avanceret digital teknologi.
Projektet er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet A/S- CAVI (Center for Avanceret visualisering og Interaktion) og økonomisk støttet af Kulturarvstyrelsens formidlingspulje med knap ½ million kroner.
