Træstamme fra Æ Lei liggende parallelt med kysten. I baggrunden Vonnetgård i Ørbyhage.

Foto: Arne Hertz.

månedens fund januar 2012

Æ Lei og Margretes Bro

Af Arne Hertz

Et kraftigt lavvande i begyndelsen af december 2011 gav anledning til at undersøge, hvorvidt de to sejlspærringer i Haderslev fjord, Æ Lei og Margretes Bro, stadig kunne erkendes på den blottede havbund.


Laserscan-kort af mundingen af Haderslev fjord med spærringerne markeret.

Den sydlige del af Æ Lei kunne ses og der blev med sikkerhed observeret tre parallelle stammer, orienteret mod den modsatte bred og en stamme parallelt med kysten lidt vest for de øvrige. Stammerne er tilsyneladende godt bevaret som de ligger, de er meget bløde men er ikke angrebet af pæleorm. Træsorten kendes ikke, men det er ikke eg.

Vor afdøde kollega Erik Jørgensen lokaliserede i efteråret 1985 den sydlige del af Æ Lei. Han beskrev dengang, at der kystnært var mindst fire næsten parallelt liggende 15-20 meter lange træstammer, og længere ude pæle med ”flydere” sat ned over. Det var i 2011 ikke lavvande nok til at observere sidstnævnte, men Eriks træstammer må være de samme som blev set i december.

Ved Margretes Bro var det ikke muligt at observere noget.


To parallelle træstammer, vinkelret på kysten. Set mod vest.

Foto: Arne Hertz.

Begge spærringer er fra jernalderen. Æ Lei er dendrodateret (årringsdateret) til 403 e.Kr. Den ældste del af Margrete Bro er fra ca. år 370 e.Kr, udbygget ca. 400 og repareret år 418/19.

Begge spærringer er opbygget af et bredt bælte af nedrammede pæle. De har desuden været forstærket med flydere. Det er kløvede egeplanker med udstemmede huller, der har været sat ned over pælene, hvor de har ligget og flydt i vandoverfladen.

Umiddelbart øst for den ældste Margrete Bro findes en middelalderlige spærring, som er en smallere konstruktion med rækker af kraftigere tilhugget egetømmer. Tømmerets dimension har givet anledning til spekulationer om at det i virkeligheden har været en bro, hvilket dog ikke har kunnet påvises. Dendrodatering af denne spærring viser at den er påbegyndt i 1130´erne, udbedret i 1142/1143 og igen i 1160´erne e.Kr.

Spærringerne har formodentligt altid været kendt af lokalbefolkningen, men blev mere almindeligt kendt i forbindelse med en uddybning af sejlrenden i midten af 1900-tallet. Spærringerne er de sidste 50 år blevet undersøgt gentagne gange blandt andet i 1991, hvor alle pæle ved Æ Lei blev markeret med trælister der var synlige på havoverfladen.


Træpinde markerer de steder, man i 1991 fandt pæle og flydere fra Æ Lei.

Foto: Erik Jørgensen.

Der kendes en del sejlspærringer, hovedsageligt i et bælte fra Sydøstjylland over Fyn og Sjælland. De tidligste spærringer er dateret til ca. 3oo-4oo efter Kristus og er samtidige med de yngste krigsbytteofringer i f.eks. Illerup Ådal, Nydam og Ejsbøl uden for Haderslev. De anlægges i en periode, der var præget af strid og uro i forbindelse med forskellige stammers territorialkrige, en tid hvor befolkningen har følt det nødvendigt at være ekstra på vagt. Formålet med spærringerne har været at forhindre eller forsinke fjendtlige skibes adgang. Det samme gør sig gældende for yngre sejlspærringer, og i virkeligheden er vor tids udlægning af miner en fortsættelse af denne type forsvar.


Rekonstruktion af fjordspærringen ved Æ Lei. I baggrunden fjordmundingen.

Tegning: Jørgen Andersen.

Læs mere: Erik Jørgensen: ”Om Øsby Sogns oldtidsminder” i Langs Fjord og Dam 2009
(Haderslev 2009).