|
"Dänische Kaffeetafel
entdecken und geniessen"
Fredag den 22. marts 2013 blev den tyske udgave af bogen "De glemte kager" med fortællinger og opskrifter fra Det Sønderjyske
Kaffebord præsenteret.

Den danske originaludgave af bogen udkom første gang i slutningen af 2011, og
snart viste det sig, at der var stor interesse for de opskrifter og fortællinger
fra Jacob Michelsens Gård, som bogens forfattere Karen M. Michelsen, Lene Bilde
Freisig og Birthe Merete Jessen havde samlet.
Nu er den tyske udgave med titlen "
"Dänische Kaffeetafel entdecken und geniessen"
færdig og præsenteres fredag den 22. marts 2013 kl. 14.30 i:
Haus Nordschleswig, Vestergade 30, Aabenraa.
Arbejdet med at få hele bogen oversat til tysk er blevet gennemført af Dörte
Bossen, Elke Christensen, Heide Doege, Jens Uwe Jessen, Susanne Nickelsen, Maria
Nørrelykke, Elsbeth Kjærby Thomsen og Helmut Thomsen. Kristel Thomsen har læst
korrektur, og som i den danske udgave har Stefan Keller Jessen sørget for bogens
flotte layout.
Alle er velkomne til at deltage i bogpræsentationen.
Bogen kan erhverves i butikkerne i Museum
Sønderjylland og i boghandelen og koster 150 kr. / 20 €.
"De glemte kager"
En kulturhistorisk bagebog fra
Museum Sønderjylland - Jacob Michelsens
Gård
Fredag den 25. november 2011 blev bogen "De glemte kager" præsenteret ved følgende program:
Velkomst ved Tove
Rasmussen.
Bogen doneres til Museum
Sønderjylland.
Forfatterne fortæller kort om
bogens tilblivelse.
Musikalsk indslag.
Gløgg og smagsprøver fra bogen.

Egnsmuseet Jacob Michelsens Gård – som i dag hører til
Museum Sønderjylland – har i flere årtier været omdrejningspunkt for formidling
af sønderjysk kulturhistorie og ikke mindst madkultur.
Museets stifter Anne-Helene Michelsen, som beboede gården
indtil for få år siden, skildrede egnens sæder og skikke i mange artikler, og
disse genudgives nu i denne bog sammen med traditionelle sønderjyske
bageopskrifter.
Hvis du vil vide, hvad Garibaldiklumper er, hvordan et kaffegilde holdtes på
Jacob Michelsens Gård i 1924, hvordan julebagningen foregik, og hvad der hører
til Det Sønderjyske Kaffebord – så kan du finde svaret i denne bog.
Bogen, der er rigt illustreret med forfatternes egne fotografier, er blevet
til med støtte fra Karen Michelsen og Anne-Helene Michelsens Fond af 25. okt.,
Sydbanks Fonde, 3. November Fonden og Kjeld og Vera Schmidts Mindefond.
Bogen er redigeret af Birthe Merete Jessen, Lene Bilde Freisig og Karen M.
Michelsen, er flot illustreret og forhandles hos de lokale boghandlere og flere
af Museum Sønderjyllands afdelinger.
Bogen koster 150 kr.
|