logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Det sker i Museum Sønderjylland
 
Pressemeddelelser


Tidligere PRESSEmeddelelser:



Oktober kvartal 2008

Tidligere udsendte museet med jævne mellemrum nyhedsbreve.

De sidste udgaver af nyhedsbrevene kan se her:

Nyhedsbrev nr. 7 - 2008

20. november 2008

Nyhedsbrev nr. 6 - 2008

8. oktober 2008

Nyhedsbrev nr. 5 - 2008

28. august 2008

Nyhedsbrev nr. 4 - 2008

1. juli 2008

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      pressemeddelelser      

Bookmark and Share

Det sker

rundt i Museum Sønderjylland

Arkæologi Haderslev
Bymuseet i Haderslev
Cathrinesminde Teglværk
Drøhses Hus
Dybbøl Mølle
Ehlers Lertøjssamling
Historiecenter Dybbøl Banke
Højer Mølle
ISL-Lokalhistorie
Jacob Michelsens Gård
Kulturhistorie Tønder
Kulturhistorie Aabenraa
Kunstmuseet
Brundlund Slot

Kunstmuseet i Tønder
Naturhistorie og Palæontologi
Oldemorstoft
Skærbæk
Slesvigske Vognsamling
Sønderborg Slot

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Oktober måned 2013

 


28. oktober 2013

40 meter med danmarksbilleder

og bibelfortællinger

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

På University College Syddanmark i Esbjerg har maleren Erik Hagens malet et kæmpestort mylderbillede på væggen ind til i husets auditorium. Esbjerg Evangeliet kaldes det. Det kan nu ses  - dog i kopi - på Arkæologi Haderslev i perioden 5.- 17. november 2013. Tirsdag den 5. november kl 19.30 vil Erik Hagens selv komme og fortælle om sit værk og om sin kunst.

Esbjerg Evangeliet

Esbjerg Evangeliet i sin fulde længde som det ser ud på University College Syddanmark i Esbjerg.

Foto: Poul Madsen.

Erik Hagens fik i 2003- 2005 opgaven at fremstille et værk til University College Syddanmark i Esbjerg. Han valgte at fremstille et aktuelt danmarksbillede. Billedet skulle dog ikke stå alene men være en samtidskommentar, og derfor valgte han at inddrage Bibelens fortællinger som et provokerende modstykke og svar.

Værket er i alt forsynet med cirka 150 bibelhenvisninger. Hagens trækker de bibelske fortællinger eller løsrevne bibelcitater op til dagens Danmark og blander de to elementer i sit helt eget kunstneriske udtryk, hvilket der er kommet et meget originalt og provokende værk ud af.

Fra den ende til den anden

Esbjerg Evangeliet læses fra højre mod venstre, som Det Gamle Testamentes oprindelig grundsprog også blev det. I begyndelsen af værket udfoldes bibelens første beretninger om Skabelsen, Paradiset og Syndefaldet efterfulgt af Jakobsstigen, Kains brodermord og Babelstårnet. I midten af maleriet fremstilles Jesu fødsel og barndom. Så dukker den moderne komplekse civilisation op, og al kronologi forsvinder i et langt mylder. Der er henvisninger til Det Gamle og Det Nye Testamente, med billedlige kommentarer til det liv, vi lever i Danmark og resten af verden i dag. De fleste motiver finder sted i det kaotiske storbymiljø, og de er ofte bidende, sarkastiske og meget eftertænksomme. Kronologien dukker først op igen til sidst, hvor påskens fortællinger om forråelsen, korsfæstelsen og nadveren behandles.

Erik Hagens arbejder

Erik Hagens i arbejdet med Esbjerg Evangeliet. Til det store værk fik Hagens assistance af kunstmaler Lars Ravn og skiltemaler John Gellerup. Her ses Gleerup i gang med at male titlerne på alle de bøger der har inspireret kunstneren til værket.

Foto: Lars Skaaning.

Nye vinkler på gamle historier

Erik Hagens går til bibelens fortællinger med uhøjtidelighed og finurlige vinkler.  F.eks. erstattes Babelstårnet af Det periodiske System, Jomfru Maria vises som enlig mor i en lille rodet lejlighed, hvor hun får besøg af englen Gabriel og den nyfødte Jesus ligger ikke i en fattig stald, men i en udtrådt snøresko.

Syrlig samfundskritik

Hagens har et skarpt blik for den ulighed, som præger verden. Mærsk Mc-Kinney Møller er f.eks. afbildet ved buddet om, at du ikke må stjæle. Mediernes magt kritiseres, når Prins Joachim ses med avishat og teksten "drukmås", som udtryk for pressens hån og forfølgelse af sine ofre. Jesus inddrages i protesten over materialisme og selvgodhed, når han i fristelsen i ørkenen er placeret i et villakvarter med en masse dyre biler. Ørkenen er ikke af sand, men af egoisme og dyre forbrugsgoder. Og drømmen om det forjættede land er et hus med gardinerne trukket for, mens fremmede forgæves forsøger at se ind. En syrlig kommentar til dansk udlændingepolitik.

Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Haderslev Skole Kirke Samarbejde og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. foredraget med Erik Hagens arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitet i Haderslev.

Udsnait af Esbjerg Evangeliet

Uddrag af Esbjerg Evangeliet med Jakobsstigen, Babelstårnet og brodermordet.

Foto. Poul Madsen.

 


28. oktober 2013

Mojn vi ses ... på Sønderborg Slot

Af museumsinspektør René Rasmussen

Sønderborg Slot

Mojn-kampagnens fader, reklamemanden Jørgen Ley, bliver 75 år. I den anledning overdrager han Museum Sønderjylland sit omfattende materiale fra et langt liv i reklamebranchen.

Det sker ved et pressemøde onsdag den 30. oktober 2013 - kl. 14:00 på Sønderborg Slot.

Mojn-krus

Jørgen Ley er manden, der i 1975 fik sønderjyderne til at tage hilsenen "mojn" til sig og gøre den til en uundværlig del af den sønderjyske identitet. Kampagnen blev siden gentaget flere gange.

Sønderborg Slot er for tiden i gang med at forberede udstillinger om Sønderjyllands historie fra 1920 til 2019 og efterlyser i den forbindelse t-shirts og trusser fra Mojn-kampagnen i 1975.

Materialet omfatter også Handelstandsforeningens grænsehandelskampagne fra 1980 ("Køb dansk!"), Sønderborg by-kampagnerne, Sønderjyllands amts borgerkampagne (1977) og materiale fra mange kendte sønderjyske virksomheders storhedstid.

 


24. oktober 2013

150-års Jubilæum

for det glücksborgske kongehus på Sønderborg Slot

Af overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen

Sønderborg Slot

Den 16. november 1863 blev Christian IX udråbt til Danmarks konge fra Christiansborg Slot. Dermed havde Danmark ikke bare fået en ny konge, men en ny kongeslægt.

Christian IX

Det fejrer Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot med et jubilæumsarrangement i riddersalen på Sønderborg Slot lørdag den 16. november kl. 14.00 - 17.00.

Der vil være sange, festforedrag af overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen og et let, men festligt traktement. Samtidig åbnes en mindre udstilling om Christian IX og hans børn, som er et samarbejde med Glücksborg Slot.

Carsten Porskrog Rasmussens foredrag handler om Christian IXs vej til tronen. Det er historien om den fattige prins, som vandt både prinsessen og et kongerige. Der hang ingen kongekrone over Christians vugge. Han var fjerde søn i en fattig sidelinje i det danske kongehus, som i generationer havde holdt til i Tyskland, men var vendt tilbage til Sønderjylland først i 1800-tallet. Han mistede sin far som ganske ung, fik sin ungdom i København, hvor han og hans slægtning, prinsesse Louise, en niece til kongen, forelskede sig i hinanden og blev gift 1842, uden at det gav anledning til den helt store opmærksomhed. Ti år senere blev de tronfølgerpar. Det var resultatet af et kompliceret politisk spil, hvor de ret beskedne arvekrav, Christian og Louise havde, blev skubbet frem foran andre arvekrav fra Louises søskende, Augustenborgerne og endda det russiske kejserhus. Flere gange undervejs så det ud til, at en anden skulle blive Danmarks nye konge, men i sidste ende fik Christian ikke bare prinsessen, men også kongeriget. Han var egentlig udpeget til at holde sammen på Danmark, Slesvig og Holsten, men det gik galt fra begyndelsen, for én af hans første gerninger var – modstræbende – at underskrive den grundlov, der førte til krigen i 1864.

Arrangementet er derfor også en indledning til Sønderborg Slots markering af 150-året for 1864.

Deltagelse koster 50 kr. inklusive servering.

Billetterne kan købes ved indgangen.

 


24. oktober 2013

Kirurgi og epidemi

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Efteråret er, om vi vil det eller ej, en tid med sygdom, snotnæser og i værste fald også epidemier. Men efteråret er heldigvis også en periode, hvor der er masser af foredrag på programmet. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev kombinerer de to symptomer på efterår og udbyder fire foredrag om sygdomme, kirurgi og epidemier fra jernalderen til nutiden. Foredragene foregår onsdag den 30. oktober, 6., 13. og 20. november 2013 - kl. 19.30 ved Arkæologi Haderslev.

Åreladning i middelalderen

Åreladning i middelalderen og langt op i mod vores tid var almindelig anvendt mod bekæmpelse af sygdomme.

Det første foredrag den 30. oktober handler om lægekunsten i Sydskandinavien i det første årtusind efter Kristus. Ved at gennemgå de arkæologiske fund fra bl.a. de store krigsbytteofre fra bl.a. Nydam og Ejsbøl moser har forfatteren fundet mere end 40 genstande, der kan relateres til især den kirurgiske side af lægekunsten.

De kirurgiske instrumenter omfatter skalpeller, nåle, torne - til lukning af sår - pincetter og trepanationssave. Fund fra bl.a. Romerriget og historisk kendskab til kirurgiske instrumenter gør dem nemme at identificere i de danske fund, idet instrumenternes udformning kun har ændret sig meget lidt frem til begyndelsen af forrige århundrede. Fundene viser, at de kirurgiske instrumenter har været medbragt som en del af krigsudstyret. Det samme var tilfældet i Romerriget. Det er meget sandsynligt, at inspirationen er hentet herfra gennem f.eks. handel og krigstjeneste og nærliggende at forestille sig, at man har hjembragt viden om behandlingsmetoder fra de sydlige himmelstrøg. En viden, som har kunnet udnyttes på de hjemlige slagmarker og i det civile liv.

Foredraget holdes af arkæolog og speciallæge Annette Frölich, der gennem mange år har rejst rundt til landets museer og på magasinerne fundet og registreret kirurgiske instrumenter. Instrumenter der før Annettes besøg var katalogiseret som genstand med ukendt funktion.

Pest eller kolera

De næste to foredrag i rækken tager fat om de mere epidemiske sygdomme som pest og kolera. Foredraget den 6. november ved historiker og docent emeritus Karl-Erik Frandsen foregår i 1711-1712 i Sønderjylland, hvor pesten hærgede og satte markante spor.

I 1700-tallet blev der født mange børn, men alligevel stagnerede befolkningstallet.  Dette skyldtes den uhyggeligt høje børnedødelighed og, at der med korte mellemrum kom smitsomme sygdomme til hverenkelt lokalsamfund i form af epidemier af pest, kopper og plettyfus. Karl-Erik Frandsen vil på grundlag af kirkebøgerne og indberetninger fra amtmænd og provster vise, hvorledes disse epidemier satte tydelige aftryk  i befolkningsudviklingen.

Rotterfængerne arbejder

Under de store pestepidemier i middelalderen blev det iagttaget, at der var stor massedød blandt rotter efterfulgt  af pest blandt mennesker. Derfor antog man, at det var rotterne der bar pesten med sig.

Illustration af rottefængeren i arbejde af Olaus Magnus fra 1550.

Et hundrede og halvtreds år senere opstod en stor koleraepidemi i Danmark. Forfatteren  Nils Aage Jensen tager os med tilbage til 1850'erne. Ud fra skriftlige kilder og beretninger belyser han baggrunden for at koleraepidemien i 1853 blev så frygtelig fatal og omfattende en sygdom, der især spredte sig blandt de allerfattigeste borgere.

Vore dages pest?

Men epidemierne er ikke over, ej heller den stigmatisering der gennem tiderne er udøvet overfor de ramte. Overlæge og lektor Carsten Schade Larsen fra Aarhus Universitetshospital går i kødet på HIV/AIDS–problematikken og fortæller historisk om HIV/AIDS og om den forskningen, der i dag foregår for at finde  en kur mod HIV-infektionen.

I 1981 blev de første tilfælde af AIDS beskrevet hos homoseksuelle mænd i USA. Men først to år senere blev virusset HIV-1, isoleret. Epidemien spredte sig fra Centralafrika, via Haiti til USA, og derfra videre til Europa. I slutningen af 80'erne, var det en dødsdom at blive konstateret HIV-smittet. Mange millioner mennesker er døde af AIDS, specielt i det tropiske Afrika. Globalt er der omkring 2,5 millioner der bliver smittet med HIV, og 1,7 millioner der dør af AIDS hvert år. Det er foreløbig kun én patient, der er blevet kureret for HIV-infektion. Trods store anstrengelser er det nemlig endnu ikke lykkedes at fremstille en effektiv vaccine.

Det koster 40 kr. i entré, men er gratis for medlemmer af Haderslev Arkiv og museumsforening.

Foredragene er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitet i Haderslev og Haderslev Arkiv- og museumsforening.

 


21. oktober 2013

Kan du li’ bøger?

Af museumsinspektør Anne Blond

Kunstmuseet i Tønder

Palaeontos Søfart selvfølgelig Hans, stolen og verden

Så kom til bogcafé på Kunstmuseet i Tønder lørdag den 2. november 2013 fra kl. 14.00 – 17.00.

Her vil du finde stakkevis af gode tilbud på bøger om f.eks. hvaler, nordisk kunst, sønderjyske krige, madopskrifter sønderjysk historie og meget mere.

Tønderknipling Over sø og land Absolut avantgarde

Alle museumsafdelinger under Museum Sønderjylland samt Historisk Samfund for Sønderjylland og Studieafdelingen ved Det Danske Centralbibliotek i Flensburg er her samlet for at præsentere nyudgivelser og sælge billigt ud af butikkernes lagre.

Troes WørselVær troKaptajn Eschel Krab

Gør nogle gode kup, få dig noget kaffe og kage i museets café og lyt til de fire forfattere: Elsemarie Dam-Jensen, Morten Andersen, Mikkel Leth Jespersen og Flemming Roth fortælle om deres bøger.

De fire oplæg finder sted henholdsvis kl. 14.00, 14.45, 15.30 og 16.15.

Der er gratis adgang til museet mellem kl. 14.00 - 17.00.

På sporet af den tabte tid Denkmal und Dynamit De glemte kager

 


3. oktober 2013

I fodsporene på teglværksarbejdere -

og måske en tur i biografen

Af museumsinspektør Torben A. Vestergaard

Cathrinesminde Teglværk

Man kan nu tage familien med på sin egen guidede tur på Cathrinesminde teglværk ved hjælp af smartphone og QR-koder.

Cathrinesminde Teglværk

Hidtil har omvisninger på Cathrinesminde Teglværk kun været for grupper. Fra efterårsferien kan man også selv gå på guidet opdagelse på Cathrinesminde Teglværk i fodsporene på teglværksarbejderne.

Teglværket har lanceret en virtuel rundvisning for alle ved hjælp af QR-koderne, der findes rundt på museet. Når de scannes ind på smartphones med en QR-scanner, vil det åbne et lille foredrag, som handler om det område, man står i. Det står en helt frit for, hvilken rækkefølge man vil tage dem i, og om man vil høre dem alle sammen. Det er en ny og friere måde at opleve teglværksmuseet på, hvor tingene kan foregå i ens eget tempo. Man sammensætter helt selv sin tur, og man er ikke afhængig af en stor gruppe der skal lytte til én guide.

I efterårsferien er der også quiz for de 8-18-årige, der gennem QR-koderne kan finde svar på spørgsmål og få chancen for at vinde fem biografbilletter.

QR-kode scanning

Det eneste man skal bruge er en smartphone og en QR-scanner, som man kan hente gratis fra enten google-play eller app-store.

Teglværket er mere end bare mursten

Hvem ved for eksempel, hvad der foregik på loftet af ringovnen på de kolde aftner i det tidlige forår? Det og meget andet kan man få svar på, når man tager rundt og lytter til de små foredrag, der er kodet ind i QR-koderne.

Teglværkerne var nemlig mere end blot en fabrik der lavede mursten og tegl. Det var et samlingspunkt for arbejderne og deres familier.

Den store industri havde selvfølgelig stor betydning for de arbejdere, der kom i arbejdssæsonen. Hvor længe de arbejdede om dagen, hvordan de boede, og hvad det betød for dem at kunne bo og arbejde samme sted, kan man også finde ud af ved hjælp af QR-guiden på museet.

Hvordan og hvorledes?

Man må have en smartphone til WiFi for at bruge den virtuelle guide. Når det er på plads kan man hente appen (hvis man ikke allerede har en), der kan scanne QR-koderne.

Man kan få et kort over museet, hvor QR-koderne er afmærket, så man kan finde rundt.

Hvad enten man er ung eller gammel, kan man blive familiens tourguide på Cathrinesminde teglværk for en dag.

QR-skilt

 


3. oktober 2013

Danevirke - Ældre end hidtil antaget!

Af museumsinspektør Frauke Witte

Arkæologi Haderslev

Siden maj 2013 gennemføres en stor udgravning ved Danevirke af arkæologer fra Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Udgravningen bliver finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Undersøgelserne fortsætter de undersøgelser, som blev påbegyndt i 2010 og 2011.

Pressekonference

Pressekonferencen ved Danevirke den 26. September 2013.

Foto: Linda Hermannsen, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein.

Den ledende arkæolog fra Danmark er museumsinspektør Frauke Witte og fra Tyskland Dr. Astrid Tummuscheit.

Udgravningen, der koncentrerer sig omkring det sensationelle fund af "den eneste port" gennem Danevirke, har foreløbig givet mange nye og sensationelle resultater:

Der kan i udgravningen med sikkerhed konstateres tilstedeværelsen af 4, muligvis 5 faser af Danevirkevolden. Ældst er en jordvold med en foranliggende voldgrav. Anlægget er vendt mod syd. Det kan endnu ikke dateres, men er ældre end ca. 500 e.Kr. Denne ældste vold er blevet forhøjet 1-2 gange. Det er endnu uvist, om denne vold respekterer portåbningen, altså om porten allerede var der, da det ældste Danevirke blev bygget.

Frauke Witte ved tørvemuren

Den danske udgravningsleder Frauke Witte ved tørvemuren. 

Foto: Linda Hermannsen, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein.

Den næste vold er en tørvemur, der er anlagt foran (dvs. syd for) den ældste vold og til dels bygget op i dennes voldgrav. Tørvemuren består af fint udskårne græstørv, og herfra var det mulig at udtage organisk materiale, der ved kulstof-14 metoden er blevet dateret til årtierne omkring 500 e.Kr. Tørvemuren respekterer åbningen, hvilket indebærer, at porten med sikkerhed også er fra senest 500 e.Kr.

For første gang kan det bevises, at det, der senere bliver Danmarks sydgrænse, er en vold etableret engang før 500 e.kr.! Det bringer Danevirkes etablering bort fra vikingetiden og tilbage til en tid, hvor de sidste moseofringer i Nydam og de andre moser netop var sket.

I 800-tallet blev den såkaldte kampestensmur bygget. Det drejer sig om en 3 m høj og ligeså bred kassemur (pænt stablede sten på begge ydersider og en masse brokker i midten), som delvis er bygget ind i den flere hundrede år ældre tørvevold. Også denne mur respekterer porten. Porten og vejen igennem bliver omtalt for første gang i de frankiske rigsanaler for året 808. Det hedder her, at kong Godfred erobrede den slaviske by Reric og flyttede dens købmænd til sin egen by Hedeby. Desuden, noterer annalerne, byggede han en vold til værn for sit rige. I denne vold var der én eneste port, hvorigennem heste og vogne kunne færdes.

Frauke Witte forklarer

Den danske udgravningsleder Frauke Witte fortællern. 

Foto: Linda Hermannsen, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein.

Den sidste vold, der blev opført, er den 4,5 km lange Valdemarsmur, der blev bygget af Valdemar den Store i sidste halvdel af 1100-tallet. Den blev opført af teglsten, og er ved siden af Sprogø det ældste murstensbyggeri i Danmark. Ved udgravningen er det lykkedes at finde det nøjagtige sted, hvor denne teglstensmur og dens fundament starter. I forbindelse med byggeriet af Valdemarsmuren blev portåbningen sløjfet. Den blev fyldt til med jord, der bl.a. indeholder brudstykker af ikke brugte mursten fra Valdemarsmuren.

Igennem porten er der fundet en vej med hjulspor, og ligeledes er der fundet en grøft, som har sørget for at lede vandet væk fra den lavtliggende port. Selve portområdet er afgravet og delvist ødelagt i forbindelse med lukningen af porten omkring 1200.

Deltagere fra pressekonferencen

Fra pressekonferencen med lederen af Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein Claus von Carnap-Bornheim, Generalkonsul Henrik Becker-Christensen, Landrat Dr. Wolfgang Buschmann, Staatssekretär Dr. Eberhard Schmidt-Elsaeßer og lederen af Museum Sønderjylland Orla Madsen (fra venstre).

Foto: Linda Hermannsen, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein.

                                        *****

Åbent hus på udgravningen ved Danevirke

I den seneste tid har Danevirkevolden og dens betydning for Danmarkshistorien igen været i pressen.

Dette skyldes, at Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev i disse måneder sammen med vore tyske kolleger fra Archaeologisches Landesamt Schleswig-Holstein gennemfører omfattende udgravninger i den del af Danevirkevolden, der har vist sig at rumme den berømte PORT gennem Danevirke – porten til Skandinavien.

Danevirke rundvisning

Udgravningerne af denne port har desuden ført til, at hele Danevirke-komplekset er blevet et par hundrede år ældre, end man hidtil har antaget. Den næstældste vold har nemlig vist sig at høre til i årtierne omkring 500 e.Kr. og den ældste vold er altså endnu ældre. Dermed er opførelsen af det første Danevirke, det der udvikler sig til Danmarks sydgrænse, blevet en del af alle de stridigheder i det sydlige Danmark, der bl.a. førte til de store ofringer i moser som Nydam, Ejsbøl, Illerup og Thorsbjerg.

Dette, samt de mange andre resultater om kampestensmuren og Valdemarsmuren, vil vi gerne give så mange som muligt lejlighed til at se mens gravningen endnu er åben.

BENYT DERFOR DENNE ENESTÅENDE CHANCE FOR AT KIGGE IND BAG FACADEN PÅ DET STORE ANLÆG - KOM TIL ÅBENT HUS I UDGRAVNINGEN VED DANEVIRKE:

FREDAG DEN 11. OKTOBER 2013 - KL: 13.00 - 17.00

Der vil være rundvisning ved de to arkæologer Dr. Astrid Tummuscheit og museumsinspektør Frauke Witte.

Rundvisningerne vil foregå både på dansk og tysk, og de starter hver hele time - kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00.

Danevirke rundvisning

Starten går fra indgangen til Danevirkemuseet, Ochsenweg 5, D-24867 Dannewerk.

Kørselsvejledning:

Fra Danmark tager man den 1. frakørsel til Slesvig på motorvejen, drejer til venstre mod Schuby, og drejer atter til venstre umiddelbart efter man er kørt under jernbanesporet. Herefter følger man vejen gennem Schuby, forbi Husby og ender ved Danevirkemuseet.

Parkeringsplads modsat museet.

Yderligere oplysninger:

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Tlf.: 74 52 75 66

Danevirkemuseet

Tlf.: 0049 4621 378 14

Arkæologi logo  Archaeologi logo

 


1. oktober 2013

JEG ER ARKÆOLOG

- nyt computerspil og efterårsferieaktiviteter

Af museumsinspektør Merete Boel Essenbæk

Arkæologi Haderslev

I efterårsferien tirsdag-fredag kan man på Arkæologi Haderslev være arkæolog for et par timer. Man vælger selv, om det skal være på IPad i cyberspace og uden at få jord under neglene, eller om man vil ud i virkeligheden, bruge en skovl og være heldig at finde ægte potteskår og flintsten. I weekenden op til ferien den 12. og 13. oktober har museet besøg af zoologen og antropologen, der vil fortælle om dyre- og menneskeknogler. Og er virkeligheden ikke spændende eller uhyggelig nok, så holdes der "Nat på museet" fredag 11. oktober.

Plakat - Jeg er arkæolog

Arkæologi som computerspil

Det nye computerspil JEG ER ARKÆOLOG er udviklet af Arkæologi Haderslev og Holstebro Museum og henvender sig til store børn og voksne, der gerne vil vide mere om, hvad arkæologi er, og hvordan en arkæolog arbejder.

I spillet er spilleren den arkæolog, der skal gennemføre en udgravning fra sagen lander på skrivebordet, til resultaterne af udgravningen er offentliggjort i museets udstilling eller i en publikation. Undervejs møder spilleren mange af de udfordringer arkæologen står overfor i den virkelige verden.  På små videoer og faktaark kan spilleren både hente oplysninger om arkæologiske metoder og møde nogle af de naturvidenskabsfolk, som arkæologerne samarbejder med.

Jeg er arkæolog

Fra det nye computerspil JEG ER ARKÆOLOG.

Spillet er opbygget med en række baner, der hver repræsenterer en "ægte" udgravning, som enten Holstebro Museum eller Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev har udført i virkeligheden.

Det nye spil kan downloades gratis til iPads og vil også være tilgængeligt på nettet, så man kan spille det på en almindelig pc.  En væsentlig intention med JEG ER ARKÆOLOG har været at udvikle et computerspil, der også kan bruges i skolernes historieundervisning og som en god introduktion til et museumsbesøg.

Læs om downloadmulighederne HER ...

Spillet åbner på Holstebro Museum den 4. oktober og på museet i Haderslev den 11. oktober. Begge steder med en stor interaktiv udstilling om arkæologi og fremvisning af de udgravninger, som indgår i spillet.

Vær selv arkæolog

Efterårsferien på Arkæologi Haderslev står i arkæologiens og naturvidenskabens tegn. Udenfor museet står en rigtig gravemaskine, og her skal man selv i gang som arkæolog med metaldetektor, skovl og ske for at finde oldsager. Er man heldig og finder noget, fortsætter man sin arkæologiske undersøgelse indenfor i laboratoriet. Her skal fundene rengøres, beskrives og dateres. Efter endt arbejde kan man gå videre i museets udstillinger og her se og læse om de tre udgravninger fra Arkæologi Haderslevs område, som er med i computerspillet.

Vil man vide mere, kan man på plancher og bannere finde flere oplysninger om naturvidenskab og arkæologi. I museets gårdhave er der mulighed for at forsøge sig med opmåling af stolpehuller efter et hus fra bronzealderen, og her står også en af arkæologernes skurvogne. I skurvognen kan man indsnuse stemningen af udgravning samt slå sig ned og se film om arkæologi.

Endelig kan man smide sig i en Fatboy, læse arkæologiske fagbøger og selvfølgelig spille JEG ER ARKÆOLOG på en af museets IPads.

Nat på museet

Efterårsferien kan  - hvis man tør - indledes på Arkæologi Haderslev med at indløse billet til "Nat på museet" fredag den 11. oktober kl. 18.00.

Nat på museet

Nat på museet den 11. oktober kan man få en uhyggelig hyggelig oplevelse og ikke alt er levedne eller er det?

Der er buldermørk i museet udstillinger når lyset slukkes og så kan alt ske. Mærk en sagte rislen løbe ned ad ryggen, føl et strejf af en arm og få kuldegysninger og hør en visken fra et fjernt hjørne, der får håret på hovedet til at rejse sig.

Nat på museet skal nok få selv de mest hårdkogte museumsgæster til at gyse.

Men heldigvis slutter turen mellem iskolde glasmontre og skeletter i museets hyggelige café, hvor museumsheksene serverer både afskårne fingre og mosevand. Velbekomme! 

Jeg er arkæolog

Fra det nye computerspil JEG ER ARKÆOLOG.

Computerspillet JEG ER ARKÆOLOG er udviklet i samarbejde med spilfirmaet PICARO og med støtte fra Kulturstyrelsen, Bikubenfonden, Region Syddanmark og Max og Jensine Schaumanns Fond.

Arrangementet den 12. - 13. oktober 2013 gennemføres i samarbejde med Folkeuniversitet i Haderslev. 

 


 

 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·