logo


 
 afdelinger  ·  Det sker · Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  OM MUSEET · Oversigt
Sønderborg Slot
Besøg museet
Kontakt
Faste udstillinger
Særudstillinger
Det sker
Undervisning
Publikationer
Museumsbutikken
Venneforening
Udlejning af lokaler
Links
 
 
 

 

      Faste udstillinger      



Sønderjyllands historie
Kulturhistorie Als og Sundeved
Slotskirken
Kunstnergaven

 

Sønderjyllands historie

· Sønderborg Slots historie
· Sønderborg bys historie
· Hertugerne af Slesvig og Holsten
· Fejder om fortiden
· Christian 2. og Sønderborg
· De slesvigske krige
· Tiden under tysk styre 1865 - 1914
· Første verdenskrig 1914 - 1918
· Afstemning og Genforening
· Sønderjylland under besættelsen


 



De slesvigske krige

Treårskrigen 1848-1850 / Krigen 1864

 


1848 interiør

Fra udstillingen om Treårskrigen 1848-50.


Den første Slesvigske krig blev udløst af nationale og politiske spændinger i den dansk-tyske helstat kombineret med det augustenborgske fyrstehus’ arvekrav til Slesvig-Holsten.

Den ejderdanske bevægelse krævede en fri forfatning samt hertugdømmet Slesvig forenet med Danmark, mens den slesvig-holstenske bevægelse tilsluttede sig den tyske enheds- og frihedsbevægelse og krævede at Slesvig fortsat skulle være knyttet til Holsten og være medlem af Det tyske Forbund.

De to krav var uforenelige og førte til Første Slesvigske krig i 1848. Efter dannelsen af en nationalliberal regering i København i marts 1848 blev der i Kiel udråbt en slesvig-holstensk regering, der overtog den danske fæstning i Rendsborg.

Det udløste en borgerkrig inden for den danske helstat. De slesvig-holstenske tropper blev støttet af Preussen og frivillige fra tyske stater.

Krigen endte med en beskeden dansk sejr. Helstaten blev genskabt, men de grundlæggende problemer var uløste, selvom den danske befolkning troede, at krigen var vundet og freden sikret.

Provisorisk regering

Medlemmer af den provisoriskie regering i Kiel.


I 1851-52 indgik den danske regering aftale med stormagterne om at ligestille alle dele af helstaten og ikke at knytte Slesvig nærmere til kongeriget.

I 1855 vedtog den danske rigsdag derfor en tosproget (dansk-tysk) fællesforfatning for helstaten, men forslaget blev forkastet af den holstenske stænderforsamling i 1856 og blev i 1858 erklæret for ugyldig af Forbundsdagen i Frankfurt. Den tyske afvisning førte til, at den danske regering genoptog ejderpolitikken.

I 1863 vedtog den danske regering Novemberforfatningen, en fællesforfatning for kongeriget og Slesvig, mens Holsten blev lovet egen forfatning, hær og administration.

Dette var et brud på aftalerne fra 1850-51, og det bragte den danske regering på kollisionskurs med borgerne i det sydlige Slesvig og Holsten.

Den preussiske ministerpræsident Bismarck stillede i januar 1864 et meget kortfristet ultimatum til den danske regering om forfatningens ophævelse. Da dette ikke blev opfyldt, udbrød der krig.

På forpost

På forpost. 

Treårskrigen 1848-50

Krigen indledtes med en træfning ved Bov 9. april 1848, hvor den danske hær sejrede og drog mod syd i retning af fæstningsbyen Rendsborg, der var overtaget af slesvig-holstenske tropper.

Slaget ved Slesvig 23. april gav sejr til den slesvig-holstenske hær, der var blevet støttet af preussiske enheder og frivillige fra mange tyske stater. En stormagtsmægling i Malmø førte til en våbenhvile den 26. august 1848.

I foråret 1849 blev krigen genoptaget, og en dansk eskadre blev tilintetgjort ved Eckernförde i april. Efter langvarig belejring foretog den danske hær et udfald fra fæstningen Fredericia 6. juli 1849.


I juli 1850 sluttede Preussen og Danmark fred, men den slesvig-holstenske hær videreførte krigen. Slaget ved Isted 25. juli gav store tab på begge sider og blev vendepunktet i krigen.

Slesvig-holstenerne trak sig tilbage til Rendsborg-fæstningen, hvorfra de i efteråret 1850 forgæves forsøgte at indtage danske stillinger ved Mysunde og Frederiksstad.

Frederiksstad 1850

Hjælpsomme danske soldater.

I januar 1851 nedlagde slesvig-holstenerne våbnene efter internationalt pres. Krigen endte således med en beskeden dansk sejr, men de grundlæggende nationale konflikter var ikke blevet løst.

Udstillingen om Treårskrigen findes i sydfløjen på 1. sal. Her ses talrige danske og tyske træsnit og litografier samt genstande, der fortæller om krigens gang og de vigtigste træfninger set fra begge parters side.

På Otto Baches store historiemaleri med hestgardens indskibning vises en af krigens fredelige begivenheder, mens andre billeder fortæller om kampene.

Hestegarden indskibes i Korsør

Hestegarden indskibes i Korsør 1848. Maleri af Otto Bache 1888.

Krigen 1864


Anden Slesvigske Krig i 1864 blev en tysk-dansk krig. En preussisk-østrigsk hær gik 1. februar 1864 ind i hertugdømmet Slesvig. Den danske hær rømmede Danevirke-stillingen 5. februar og trak sig tilbage til Dybbøl Skanser.

Dybbøl-stillingen blev fastholdt under nogle ugers kraftig beskydning, men blev indtaget af preussiske tropper 18. april 1864. En våbenhvile og stormagtsmægling i London endte resultatløst.

Da krigen blev genoptaget i juni, erobrede preusserne Als, og den danske regering erkendte nu sit nederlag. Ved freden i Wien 30. oktober 1864 blev Slesvig, Holsten og Lauenborg afstået til en preussisk-østrigsk fællesregering.

Det danske nederlag førte til undergang for den dansk-tyske helstat og gjorde Danmark til en nationalstat, mens den tyske sejr lagde grundstenen til Tysklands forening i 1871 under preussisk overherredømme.

Udstillingen om krigen i 1864 findes i tre rum i sydfløjen. I hovedrummet vises talrige danske og tyske træsnit samt danske historiemalerier og genstande, der fortæller om civilbefolkningens og soldaternes vilkår.

I et tilstødende rum står en stor model over Dybbølstillingen med de preussiske stormparalleller og løbegrave. Modellen er fremstillet til "Düppel Gedächtnis Ausstellung", en stor tysk jubilæumsudstilling afholdt i 1914 i anledning af 50-året for krigen. I forbindelse med 150 års jubilæet i 2014 er modellen blevet restaureret, og historien om slaget er udbygget med digital formidling på iPads og skærme. Søkrigen med blandt andet slaget ved Helgoland belyses i et tredje rum.

Beskydningen af Sønderborg

Beskydningen af Sønderborg natten mellem 2. og 3. april 1864.

Samtidigt træsnit.




pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·